Hvor blev december af? Sidste måned i Madurai gik bare alt for hurtigt og før jeg vidste af set havde vi sidste dag i lektiecafeen og playschoolen. Vi havde en super god juleafslutningen hvor børnene fremførte dans, sketch og sang til den helt store guldmedalje, selv de små fra playschoolen lavede en sang. Ugen efter havde vi sidste dag inden juleferien startede og her stod den på kage, sodavand og gaver til alle. Selv mig og Mathilde fik en gave af børnene hver. Vi har for vores fundraisede penge købt en generator til lektiecafeen pga. de mange strømafbrydelser der hindrer lektielæsningen. Men vi synes også der skulle være noget sjovt til børnene hver især, så de fik nye penalhuse og et stort tegnesæt hver.
Det var hårdt at sige farvel til børnene, som jeg er blevet så tætte med i de sidste måneder og har set hver dag. Men ved afslutningen kunne jeg også mærke hvor taknemmelig jeg var for at have været en del af deres liv og forhåbentlig har det også været med til at gøre deres aftner lektiecafeen sjovere. Lektiecafeen er virkelig et tilbud der gør en faglig forskel for børnene og jeg håber at der kommer nye sponsorer når projektet afsluttes fra M og K's side af i slutningen af året.
Ellers havde jeg en hyggelig men anderledes jul på taget af YMCA med Mathilde, Svenja, Hanna og Johanna. Det var en blanding af tyske, danske og helt personlige traditioner der udgjorde en jul langt fra hvad nogen af os kendte til. Jeg skypede hjem til Mygdal fra 2-4 om morgenen og var også lidt en del af min velkendte savnede jul.
Sammen med tyskerne havde vi en fed jule/nytårsferie i Varkala med afslapning, god mad, strand og massere af hygge. Det var en super afslutning at have sammen, inden vi skulle rejse videre. Det er virkelig mærkeligt at have en hverdag uden de 3 piger, der jo har været min familie i 4 måneder.
Mathilde og jeg startede rundturen i Indien d. 2 og har siden besøgt Chennai og Bengaluru, der begge er gamle flotte byer med smukke bygningsværker. Samtidigt er det også topmoderne byer i bedste vestlig stil. Nu er turen kommet til Goa inden vi rejser tilbage til Madurai til bryllup og derefter nordpå igen med Mumbai som første stop.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar