Ind i en anden verden i Indien. Jeg bliver konstant blæst væk af nye verdner her inden for Indiens grænser. Intet er ens. Landskab, mennesker, bygninger, rigshaws, listen bliver ved for alting forandrer sig hver gang vi kommer til en ny by.
Lad mig give et simpelt eksempel: autorigshawene skifter udseende i hver by. Chennai: sorte, Bangalore: grøn/sort, Goa: ganske få og så havde de motorcykeltaxaer også, Mumbai: ikke tilladte så små 4 hjulede Hondaer var malet i gule og sorte som rigshaws, Ahmedabad: grøn/sort el. gul/sort, Jaisalmer: sorte og store, Jodhpur: ekstra lange og med pyntede sølvstolper. Okay, måske et mærkeligt eksempel men når jeg har brugt 4 måneder i Madurai og set på massere små gule rigshaws hver dag, så er det bare for mærkeligt! Men det er bare endnu en generalisering af Indien der smadres og det er jo egentlig også fedt, at mine fordomme og forventninger næsten aldrig holder stik i det her land.
Den sidst uges tid har været fantastisk. Vi har slappet af og nydt grøn Tuborg på stranden i Goa, vadet Mumbais gader tynde i løbet af 3 dage, brugt en dag i et storcenter i Ahmedabad for at lade op igen, reddet på kameler og sovet i Jaisalmers ørken og set det flotteste fort/palads i Jodhpur.
Midt i vores rejse var vi jo tilbage i Madurai og selvom Sujits bryllupsreception var smuk og festlig, var vi også nødt til at sige farvel til Madurai for alvor. Selvom vi sagde farvel til mange indere og alle vores børn før jul, var det alligevel dem som har været tættest på os som vi tog til sidst. Shamila og Suyambo der har været vores forældre i Madurai, Vincent vores onkel og Svenja, Johanna og Hanna vores tætteste nye søstre. Jeg ved jeg kommer til at se hver og én af dem igen, men de har, sammen med Mathilde, været min familie i Madurai og har for altid gjort det til mit andet hjem.
Lige nu sidder jeg på gulvet på haveli-hotellets semi-udendøre romantiske restaurant. Sitarmusikken spiller, røgelsespindende dufter af noget udefinerbart, farver fra tæpper, puder, duge og gardiner springer i øjnene selv i det dæmpede lys fra lanternerne, min mund brænder lidt fra aftensmaden og mine fingrer fryser fordi de er uden for tæppet når jeg skriver det her.
Lad mig give et simpelt eksempel: autorigshawene skifter udseende i hver by. Chennai: sorte, Bangalore: grøn/sort, Goa: ganske få og så havde de motorcykeltaxaer også, Mumbai: ikke tilladte så små 4 hjulede Hondaer var malet i gule og sorte som rigshaws, Ahmedabad: grøn/sort el. gul/sort, Jaisalmer: sorte og store, Jodhpur: ekstra lange og med pyntede sølvstolper. Okay, måske et mærkeligt eksempel men når jeg har brugt 4 måneder i Madurai og set på massere små gule rigshaws hver dag, så er det bare for mærkeligt! Men det er bare endnu en generalisering af Indien der smadres og det er jo egentlig også fedt, at mine fordomme og forventninger næsten aldrig holder stik i det her land.
Den sidst uges tid har været fantastisk. Vi har slappet af og nydt grøn Tuborg på stranden i Goa, vadet Mumbais gader tynde i løbet af 3 dage, brugt en dag i et storcenter i Ahmedabad for at lade op igen, reddet på kameler og sovet i Jaisalmers ørken og set det flotteste fort/palads i Jodhpur.
Midt i vores rejse var vi jo tilbage i Madurai og selvom Sujits bryllupsreception var smuk og festlig, var vi også nødt til at sige farvel til Madurai for alvor. Selvom vi sagde farvel til mange indere og alle vores børn før jul, var det alligevel dem som har været tættest på os som vi tog til sidst. Shamila og Suyambo der har været vores forældre i Madurai, Vincent vores onkel og Svenja, Johanna og Hanna vores tætteste nye søstre. Jeg ved jeg kommer til at se hver og én af dem igen, men de har, sammen med Mathilde, været min familie i Madurai og har for altid gjort det til mit andet hjem.
Lige nu sidder jeg på gulvet på haveli-hotellets semi-udendøre romantiske restaurant. Sitarmusikken spiller, røgelsespindende dufter af noget udefinerbart, farver fra tæpper, puder, duge og gardiner springer i øjnene selv i det dæmpede lys fra lanternerne, min mund brænder lidt fra aftensmaden og mine fingrer fryser fordi de er uden for tæppet når jeg skriver det her.
Livet er godt og jeg har mit livs eventyr.
Jaisalmer:
Audioguide på fortet
Kamelridning i ørkenen
Ahmedabad:
Marked
Dækket til i moské
Mumbai:
Marinaen
Jain tempel
Meloner på Crawford market
I grotter på Elephanta Island
Alene med Lonely Planet
Madurai til fejring af Pongal
Goa:
Parasailing
Ingen kommentarer:
Send en kommentar