Malerarbejde og Gangnam Style!

 Så fik lektiecafeen en makeover! Der var helligdage fredag og lørdag sidste uge, så efter 3 dages malearbejde fra 10-18 med cola og krydderboller til frokost, blev vi færdige med at male søndag aften. Det var fedt at se børnenes og lærernes reaktion på det hele mandag eftermiddag. Rummet kommer forhåbentligt til at virke lidt mere inspirerede for børnene nu fremover.

Så er vi begyndt at lære de ældste drenge fra lektiecafeen dansen til "Gangnam Style", som skal bruges som opvisning til julafslutningen midt i december. Vi er faktisk blevet overrasket over, hvor gode de er og hvor nemt det er at lære dem det. Drengene er helt opsat på at lære det og de vil virkelig gerne, så vi ser en helt anden gejst end som normalt ved lektielæsningen. Det har også givet os mod på at lave/lære en dans til pigerne også, så det begynder vi mod i dag og krydser fingrer for at humøret er lige så højt

Tyskerne tog i fredag på 10 dages kursus og tingene har været meget stille herhjemme på YMCA. Jeg har virkelig fundet ud af hvor meget vi har sammen, når de ikke er her. Men Mathilde og jeg er også helt enige om at vi har savnet dem i den her uge.

Lige lidt billeder fra Childrens Day, hvor alle børnene var klædt ud som frihedskæmpere. Vi havde øvet en sang sammen med børnene som de lavede. En del af børnene havde også deres mødre med til at se det, så det var rigtig rart at se at der er så god en opbakning fra hjemmene.

Family-reunion!

Så kom min familie endelig, Mor, Far,Sabrina og Denise. Emma og Jimmie blev tilbage i Danmark og hyggede sig med farmor. Det har været en fantastisk uge hvor jeg har fået lov at vise min familie min hverdag og mit liv her i Indien. Nu har jeg talt så meget om Indien med min familie, men jeg kan aldrig helt forklarer, hvordan en SÅ anderledes verden er, til nogen der sidder i Danmark. Nu kan vi være fælles om mit fantastiske indiske eventyr!

Vi bød dem velkommen i lufthavnen i vores flotteste sarier og blomsterkranse, ligesom vi selv blev for et par måneder siden. De første dage gik med sightseeing og besøg i børnehaven og lektiecafeen. Lørdag tog vi på udflugt til Kumily og Periyar vildtreservat. Her stod den på elefantridning, teplantager og traditionel indisk dans. En vild oplevelse at ride på en elefant, vi sad i 2 meters højde ovenpå det her fantastisk dyr, der bevægede sig under os. Helt vildt var det også at komme ud i de kæmpe teplantager der strækker sig over store bjergstrækninger, her var luften frisk og ren til en forandring. Til aften så vi Kathakali dans en, set med danske øjne, meget morsom dans! Overdreven makeup og kostumer var i fokus og ansigtsudtryk samt håndtegn fortalte hele historien der var uden samtale. Tror måske bare Denise synes det hele var lidt kedeligt og fjollet. 

Sabrina og Denise havde ønsket at komme i badeland, så i tirsdag tog vi til Athisayam theme park, en meget anderledes forlystelsespark! Der var karuselture og rutsjebaner sådan lidt ala Fårup Sommerland, problemet var bare lidt at de alle var af en ældre dato og så var sikkerheden meget lav. Til gengæld var badelandet super! Igen var nogle ting af ældre dato, i stykker og uden sikkerhed, men der var virkelig nogle fede vandrutjebaner. Vi havde næsten hele parken for os selv, da det jo var tirsdag. Badetøjet var heller ikke helt som i Fårup, her var vi nødt til at have tunika og bukser på hele tiden. 

Hele ugen har Mathilde og mig fået lov at nasse lidt luksus af mine forældre, så vi har bestilt en masse vestlig mad på restauranter, spist bacon i morgenbuffeten, lånt træningscenteret og hygget i poolen på hotellet. Så man kan sige at vi også fik lidt ferie.
En dejlig uge der føltes alt for kort og afskeden var også det værre end sidst, for den her gang går der ikke kun 2 måneder men måske 8!

Diwali og indisk bryllup!

 Diwali! Eller Deepavali, som inderne egentlig kalder det, er en af de største festivaler her i Tamil Nadu. Det er lysets festival og det skal jeg også lige love for! Fyrværkeri overalt og det er helt vildt larmende og sikkerhed kommer ret meget i anden række. Man kan nemt fyre ting og sager af ind mellem husene og ved siden af motorcykler og biler. Børn har også fri afgang til det og sikkerhedsafstand er hvis noget europæerne har fundet på. Det lød mest af alt som en krigszone uden for og gaderne lignede det også, med affald og røg overalt.

Ikke desto mindre havde vi en fantastisk dag, der startede 5:20 med at få alle vores nye fine sareeer ordentligt på. Det tog ca. 1,5 time at få os alle fem viklet ind. Dagen fejrede vi hos fem forskellige familier med hver deres traditioner. Nogle steder var det store familier der var samlet og vi blev en del af alt tumulten og festlighederne. Andre steder var der tid til samtale om kultur traditioner og forskellighed. Alle steder fik vi forskellige gaver og massere af oversødt indisk slik og alle steder skulle vi fyre en masse fyrværkeri af. En ting kan konstateres, ingen indiske familier eller familiestrukturer er ens og alle har deres egne små traditioner. Aften fejrede vi på taget af hotel Supreme, på deres restaurant hvor vi kunne nydehele byens smukke fyrværkeri, sammen med tyskerne og to danske volontører.

Søndag stod den på forlovelsesfest. Brudens mor satte os midt imellem familien da vi kom. Det var en super smuk ceromoni hvor bruden fik gaver af gommes og hans familie. Hun skulle også skifte til den saree hun fik af gommen. Bagefter skulle alle op og hilse og have taget billede. Moren kom over til os og spurgte om vi ville have mad først og så hilse på dem eller omvendt, vi tog selv maden først. Men næææ nej, moren trak afsted med Svenja og vi andre fulgte efter i galop, foran i køen og op på scenen som de første til parret. Godt Mathilde lige nåede at få gaven med. Jeg følte mig ret så utilpas med at stå der som første, bare fordi vi var hvide, uden at kende parret ret godt. Men sådan er Indien og jeg må bare tage det hele med som en oplevelse.

Mandag morgen stod selve brylluppet, vi kom 30 min. for tidligt til en tom kirke. Inderne kom efter og bruden lidt for sent til en proppet kirke. Det var en smuk gudstjeneste, meget som vi kender det fra Danmark, men det her var også et kristent bryllup. Receptionen var en anden sag, der var ca. 700 gæster, som spiste i hold i en stor spisesal på 2. sal. Når man havde fået sin frokost stillede man sig i kø og for at få taget billede med parret, gav dem gaven og så var det ellers det bryllup! En hel dag for parret hvor de kun skulle smile og posere på en scene foran 3 kameraer med projektører. Indimellem kom der lidt taler fra talerstolen men køen fortsatte og parret kunne alligevel ikke høre hvad der blev sagt. En mærkelig og meget anderledes form for bryllup!

Den kommende uge står på besøg fra mine forældre og tur til vildtreservatet Periyar på lørdag, så det kan kun blive en god uge :-)