søndag den 15. september 2013

Så fik vi endelig besøgt lektiecafeen...!


   Endnu en uge er gået i fantastiske Madurai og nu har vi også, gjort det vi kom for: besøgt lektiecafeen! Besøget blev udskudt til fredag aften fordi at projektlederen pludselig var nødt til at rejse udenbys og først kom hjem torsdag aften. Til gengæld har det været værd at vente på. Vi fik den varmeste velkomst man overhovedet kan få, da vi ankom i bilen stod alle ca. 50 børn i to rækker langs portene og vi blev budt velkommen med flotte blomsterkæder af projektlederen Jebba og Jacob den daglige leder. Her havde jeg også et glædelig gensyn med læreren Angel som var med på Wonderful Days.

   Vi blev ført ovenpå i lektiecafeens lokaler og fik lov at sidde med hos de ældste børn. Alle børnene var utrolig glade og det virkede som om de havde glædet sig lige så meget, til at vi skulle komme, som vi selv havde. Jeg sad først med 5 6. klasses piger, som jeg hjalp med engelsk lektier. Alle børn har eksaminer i næste uge og det betyderutrolig meget udenadslære fra deres side af. Derefter hjalp jeg nogle 7. klasser også med det engelske, selvom de synes det var sjovt at vise mig deres tamil i stedet, hvilket jeg selvfølgelig næsten intet forstår af og slet ikke kan læse. Nogle af børnene snakkede også meget om Heidi og Kristian, som de kan huske fra sidste år og man kan mærke, at de virkelig har betydet rigtig meget for dem. Selv efter det her første besøg, kan jeg mærke, at vi kan give  børnene en utrolig stor hjælp, hvilket forhåbenligt kan gavne dem senere.

Ellers er ugen gået i børnehaven, som vi har været i hver dag og efterhånden er blevet en del af. Derfor er det også lidt ærgerligt at vi bruger hele næste uge i lektiecafeen, men Mathilde og mig er blevet enige om, at det er det vigtigste og at vi lige skal i gang inden, vi også sætter nogle dage i børnehaven på. Der er ferie i ugen efter den der kommer nu, fordi alle børn har haft eksaminer, derfor har vi sammen med tyskerne arrangeret en ferie til nabostaten Kerala, hvor vi bl.a. skal på løvesafari, bytour og til stranden ved Kochi. Vi er  også startet på tamiltimer, det går langsomt og er et svært sprog, men vi lærer næsten kun de gloser vi har brug for, så det er til at overskue.

   Igår var vi til Teachers Day på døveskolen, alle lærerne på YMCA skolerne var inviteret og alle lærer lavede på skift danse og sketches. Vi bidrog med en sang og så lærte vi dem legen "kan du li' din nabo", hvilket gik overraskende godt. Hannah fra Tyskland har fødselsdag i morgen, så derfor har mig og Mathilde inviteret dem alle sammen på restaurant i aften, hvilket bliver første måltid uden for YMCA's mure, så vi glæder os helt vildt til (måske) at prøve noget andet.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar