Så kom der endelig et blogindlæg, wifi er ikke en selvfølge i Indien.
Den første uge er nu gået her i Madurai. Vi ankom fredag d. 30, efter næsten 3 dages rejse. Jeg fløj fra Aalborg tirsdag aften til København, hvor Mathilde og jeg mødtes og sov hos Mathildes bror. Onsdag morgen startede den virkelig rejse: først fly til Frankfurt og derfra til Sri Lanka. Her var det så det gik galt, for da vi ankom til Colombo, Sri Lanka var vi forberedt på 10 timers ventetid, ikke 34 timer!
-Vi henvendte os i informationen da vores fly ikke kom op på skærmen og fik et meget smilende svar fra en venlig Sri lankaner: "No no, no plane today". Efter en omfattende procedure i lufthavnen endte vi på et flot hotel ude ved stranden, med pool og havudsigt fra terrassen på værelset. Super hyggeligt og afslappende efter en forholdsvis lang rejse.
Næste dag kunne vi så tage flyet til Madurai, der jo kun varer en time, hvor genforeningens glæde var meget stor da vi så vores rygsække efter 2 dage, folk gloede ret meget da jeg fik lavet en mindre jubelråb.
Vi fik en varm velkomst af Shamila(daglig leder på YMCA Madurai), generalsekretæren Suyambo og projektlederen for lektiecafeen Jebba( ham mødte vi i øvrigt på Wonderful Days i Hjørring). Vi fik blomsterkranse omkring hovedet og da vi ankom til den meget larmende bymidte hvor YMCA Guest House ligger, spiste vi vores første indiske frokost, dog med bestik.
Den sidste uges tid er gået med sightseeing, shopping og YMCA projektbesøg. Det er også meget vigtigt for inderne, at vi får tilpas meget hvile og selvom jeg selv syntes, jeg er noget så frisk og klar, må jeg alligevel indrømme at klimaet og den meget anderledes hverdag har gjort selv de mindste ting udmattende her i starten.
Shopping i "Pothys"
Projektbesøgene har var virkelig en fantstisk oplevelse, især " The Special School For Mentally Challenged Children". Skolen bestod af 100 børn med forskellige diagnoser, hver især med specielle behov og begrænsninger. Skolen var, ligesom vi kunne se en dansk specialklasse/skole hjemme i Danmark og især sanserummet var utroligt gennemtænkt til denne type børn. Vi har endnu ikke kunne besøge lektiecafeen, pga. regn, bestyrelsesmøder og helligdage, men sådan er den indiske tid jeg efterhånden har vænnet mig til. -Tirsdag bliver dagen hvor vi kan besøge den, -måske.
Mathilde og jeg var til gengæld så heldige at få lov at se YMCA's nyetablerede børnehave i lektiecafeens lokaler og fredag brugte vi hele formiddagen derude sammen med de 3-4 årige, super oplevelse, med alt for søde børn.
YMCA Playschool
Maden er utrolig lækker, dog til tider stærk. Morgenmenuen bestående af samba(gul karrysovs) og dosa(rispandekager) er ved at være lidt triviel, så cornflakesene, med varm mælk er nu meget rart. Vi spiser også med højre hånd, uden bestik og nu er jeg blevet så god at jeg bliver helt mæt.
Internettet virker efter en uges kamp fint på Mathildes iPad og mobilerne ligeså. Jeg har været så smart at købe en iPad uden 3G opkobling(hul til simkort), da jeg normalt altid kan komme på et trådløst net. Sådan er det bare ikke i Indien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar