Togbilletter, måske...

I den  her uge fejrede vi Hannahs fødselsdag med man'er! Hun havde fødselsdag mandag, men søndag aften inviterede Mathilde og mig alle 3 tyskere ud på restaurant på tagterrassen af Hotel Supreme. Super hyggelig aften med god mad og dessert, alt sammen med den flotteste udsigt over byen og det oplyste Meenakshitempel.

    Kl 12 havde de andre arrangeret surprise-fødselsdag på taget af YMCA, med gaver, stearinlys og gaver. Der fik vi også lige muligheden for at se Madurais gadebillede om natten, det er virkelig noget andet end om dagen. Kør såvel som mennesker sover på gaden og i rigshawene, der står parkeret. Inden lektiecafeen dagen efter på Hannahs fødselsdag var vi på en is-cafe. Det var som at gå ind i en fin cafe i Danmark og bestille is(bortset lige fra at man betalte for isen som med bland-selv-slik(-:), vi glemte helt hvor vi var, lige indtil der gik en ko forbi vinduet.

   I denne her uge er vi sådan for alvor startet i lektiecafeen. Det har været rigtig fedt at lære børnene at kende og lege med dem. I den her uge har alle børnene, lige fra 1. til 10. klasse, haft eksaminer, nogen af dem hver dag og min 3 i løbet af ugen. Det har derfor været lidt svært at hjælpe dem med alt andet end engelsk, fordi de har skulle lære så meget udenad direkte fra deres bøger. Til gengæld fik vi lov at lege hele fredag, fordi de var færdige med eksaminer og har ferie de næste 10 dage.

   Shamila fortalte om et shoppingcenter her i Madurai, som hun havde hørt om. Vi havde ikke rigtig de store forventninger til et indisk center, efter at have set deres butikker i centrum, men endnu engang fik vi os et mindre chok: det var topmoderne og lignede 100% et vestligt center. 5 etager med forskellige typer butikker, som vi kender dem. Man skulle endda kun betale et sted, godt nok med et enkelt stempel når man gik ud af butikken. Det bedste var, at de på øverste etage havde spisesteder; pizza, burgere, kage og is i amerikansk stil. Godt nok kunne man kun få kyllinge-, fisk- eller vegetarburger, men med pomfritter til, var det den bedste kyllingeburger jeg har fået længe:-)

 Søndag morgen kl 5:00 går turen til Trivandrum i staten Kerala. Vi venter stadig på at få vores togbilletter bekræftet, men i Indien er det meget normalt at være på venteliste, fordi der er så mange mennesker, som skal med og fordi mange aflyser i sidste øjeblik. Vi er alligevel lidt bekymret når Shamila siger at vi bare skal håbe og bede for at de går igennem og vi først får besked lørdag eftermiddag.

Så fik vi endelig besøgt lektiecafeen...!

   Endnu en uge er gået i fantastiske Madurai og nu har vi også, gjort det vi kom for: besøgt lektiecafeen! Besøget blev udskudt til fredag aften fordi at projektlederen pludselig var nødt til at rejse udenbys og først kom hjem torsdag aften. Til gengæld har det været værd at vente på. Vi fik den varmeste velkomst man overhovedet kan få, da vi ankom i bilen stod alle ca. 50 børn i to rækker langs portene og vi blev budt velkommen med flotte blomsterkæder af projektlederen Jebba og Jacob den daglige leder. Her havde jeg også et glædelig gensyn med læreren Angel som var med på Wonderful Days.

   Vi blev ført ovenpå i lektiecafeens lokaler og fik lov at sidde med hos de ældste børn. Alle børnene var utrolig glade og det virkede som om de havde glædet sig lige så meget, til at vi skulle komme, som vi selv havde. Jeg sad først med 5 6. klasses piger, som jeg hjalp med engelsk lektier. Alle børn har eksaminer i næste uge og det betyderutrolig meget udenadslære fra deres side af. Derefter hjalp jeg nogle 7. klasser også med det engelske, selvom de synes det var sjovt at vise mig deres tamil i stedet, hvilket jeg selvfølgelig næsten intet forstår af og slet ikke kan læse. Nogle af børnene snakkede også meget om Heidi og Kristian, som de kan huske fra sidste år og man kan mærke, at de virkelig har betydet rigtig meget for dem. Selv efter det her første besøg, kan jeg mærke, at vi kan give  børnene en utrolig stor hjælp, hvilket forhåbenligt kan gavne dem senere.

Ellers er ugen gået i børnehaven, som vi har været i hver dag og efterhånden er blevet en del af. Derfor er det også lidt ærgerligt at vi bruger hele næste uge i lektiecafeen, men Mathilde og mig er blevet enige om, at det er det vigtigste og at vi lige skal i gang inden, vi også sætter nogle dage i børnehaven på. Der er ferie i ugen efter den der kommer nu, fordi alle børn har haft eksaminer, derfor har vi sammen med tyskerne arrangeret en ferie til nabostaten Kerala, hvor vi bl.a. skal på løvesafari, bytour og til stranden ved Kochi. Vi er  også startet på tamiltimer, det går langsomt og er et svært sprog, men vi lærer næsten kun de gloser vi har brug for, så det er til at overskue.

   Igår var vi til Teachers Day på døveskolen, alle lærerne på YMCA skolerne var inviteret og alle lærer lavede på skift danse og sketches. Vi bidrog med en sang og så lærte vi dem legen "kan du li' din nabo", hvilket gik overraskende godt. Hannah fra Tyskland har fødselsdag i morgen, så derfor har mig og Mathilde inviteret dem alle sammen på restaurant i aften, hvilket bliver første måltid uden for YMCA's mure, så vi glæder os helt vildt til (måske) at prøve noget andet.

Afslapning, shopping, projektbesøg og mere afslapning...

Så kom der endelig et blogindlæg, wifi er ikke en selvfølge i Indien.

   Den første uge er nu gået her i Madurai. Vi ankom fredag d. 30, efter næsten 3 dages rejse. Jeg fløj fra Aalborg tirsdag aften til København, hvor Mathilde og jeg mødtes og sov hos Mathildes bror. Onsdag morgen startede den virkelig rejse: først fly til Frankfurt og derfra til Sri Lanka. Her var det så det gik galt, for da vi ankom til Colombo, Sri Lanka var vi forberedt på 10 timers ventetid, ikke 34 timer! 

Alternativ søvn i Colombo.

    -Vi henvendte os i informationen da vores fly ikke kom op på skærmen og fik et meget smilende svar fra en venlig Sri lankaner: "No no, no plane today". Efter en omfattende procedure i lufthavnen endte vi på et flot hotel ude ved stranden, med pool og havudsigt fra terrassen på værelset. Super hyggeligt og afslappende efter en forholdsvis lang rejse. 

Lækkert hotel, med stranden i baggrunden.

   Næste dag kunne vi så tage flyet til Madurai, der jo kun varer en time, hvor genforeningens glæde var meget stor da vi så vores rygsække efter 2 dage, folk gloede ret meget da jeg fik lavet en mindre jubelråb.

 Vi fik en varm velkomst af Shamila(daglig leder på YMCA Madurai), generalsekretæren Suyambo og projektlederen for lektiecafeen Jebba( ham mødte vi i øvrigt på Wonderful Days i Hjørring). Vi fik blomsterkranse omkring hovedet og da vi ankom til den meget larmende bymidte hvor YMCA Guest House ligger, spiste vi vores første indiske frokost, dog med bestik.

   Den sidste uges tid er gået med sightseeing, shopping og YMCA projektbesøg. Det er også meget vigtigt for inderne, at vi får tilpas meget hvile og selvom jeg selv syntes, jeg er noget så frisk og klar, må jeg alligevel indrømme at klimaet og den meget anderledes hverdag har gjort selv de mindste ting udmattende her i starten. 

Shopping i "Pothys"

Paladsbesøg  i nyindkøbt tøj

  Projektbesøgene har var virkelig en fantstisk oplevelse, især " The Special School For Mentally Challenged Children". Skolen bestod af 100 børn med forskellige diagnoser, hver især med specielle behov og begrænsninger. Skolen var, ligesom vi kunne se en dansk specialklasse/skole hjemme i Danmark og især sanserummet var utroligt gennemtænkt til denne type børn. Vi har endnu ikke kunne besøge lektiecafeen, pga. regn, bestyrelsesmøder og helligdage, men sådan er den indiske tid jeg efterhånden har vænnet mig til. -Tirsdag bliver dagen hvor vi kan besøge den, -måske.