Internettet kommer og går her i Indien, men her er en update over de sidste par uger:
Vi var jo på rigtig turistferie en hel uge i Kerala, togbilletterne gik heldigvis igennem. Vi startede i Trivandrum hvor der flotte Zoo havde fået ny attraktion: os! Folk synes bare det var fedt at tage billeder af os i stedet for dyrene. Det værste var at en eller anden gut(med sin kæreste i hånden!) snuppede et af mine hår og puttede det i lommen, jeg opdagede det ikke, men Mathildes ansigt sagde det hele.
I toget
Endelig så vi også et rigtigt marked, med fisk og levende høns og geder, fed atmosfære.
Da vi kom til togstationen i Trivandrum tirsdag morgen, var der nogle mænd som gloede meget mærkelig på os, til sidst kom de hen og viste os dagens avis, super flot billede af os der tagerbilleder af en demonstration, der i øvrigt fik et mindre billede inden i avisen!
Vi fik virkelig lov at være turister i Verkala, vi boede på et "resort" med pool og udsigt til havet, her fik vi også en masse god mad, bla. tortillas, sandwich og lasagne, med noget der måske var oksekød! Vi kunne svømme i bikini fordi der var så mange andre udenlandske turister i et smukt hav med en sindssyg strøm, der rev fødderne væk under os. Lonelyplanet Planet havde fortalt os at det var lav sæsonen vi kom i, hvad den ikke sagde var at den store flotte strand de skulle have var under havets overflade, vi fandt dog lidt andet.
Fra resort til kakerlakker! Kollams standard var ikke helt hvad vi var vandt til, så det var ikke verdens bedste søvn vi fik der. Til gengæld kom vi ud på en smuk kanotur igennem backwaters, et kanalsystem omkring Munroe Island. For første gang siden jeg forlod Mygdal, oplevede jeg en ro og fred som jeg ikke troede eksisterede i Indien. En smuk natur, der kun blev afbrudt af få stykker skrald og vores sjove "kaptajn", der måske var lidt halv skæv.
Vi havde lidt travlt på stationen i Kollam, så posen med kiks, vand, brød og vigtigst, vores NUTELLA, glemte jeg på perronen, ups...
For første gang i Indien blev jeg overrasket over madpriserne! Jeg ser normalt ikke rigtig på priserne på menukortet, fordi mad er så billigt, men på Pizza Hut kom jeg af med 700 rs (ca.65kr) og så glemte de endda at skrive desserten på regningen. Normalt kan vi spise fint og dyr mad for det halve, men fast food er nok det dyreste man kan komme i nærheden af her i landet.
Kochi består af flere landedele med vand imellem, så vi tog den offentlige færge frem og tilbage til den mætte sum af 4rs(40 øre) pr. person for en 15 min tur over vandet. Da vi kom til det gamle område Fort Cochin var de store attraktioner selvfølgelig lukket pga. helligdag. Til gengæld fandt vi vores egen: på stranden blev UN's officielle internationale Turistdag afholdt. Der var bare ikke så mange andre turister end os og en franskmand. Arrangementet gik ud på at turisterne skulle trække tov imod inderne, utrolig nok "vandt" turisterne, så vi fik pokal, diplomer og is. Dagen efter kunne vi selvfølgelig også finde vores billede i avisen, igen!
Oppyntet kirke i Kochi
Kinesiske fiskenet
Sidste dag i Kochi tog vi i biografen og så Elysium, i en super flot biograf, men med nogle vildt dårlige højtalere. I Fort Kochi fik vi gratis rigsha-ture, hvis vi lige beøgte et par butikker på vejen, chaufføren fik så en lille kupon, som kunne give gratis benzin. Vi sluttede aftenen af i Lulu Mall, der er det 3. største storcentrers i Indien. For første gang så vi et supermarked der mest af alt lignede og var på størrelse med Føtex og på øverste etage kunne man finde et hav af restauranter, børneforlystelsespark, skøjtebane og en biograf.
Jeg var så heldig at komme hjem til Madurai med dårlig mave, så de næste par dage gik med at ligge i sengen. Vi mødte de første danskere på YMCA, et par volontører fra en lille landsby udenfor Madurai. Det var helt mærkeligt at snakke dansk med andre end Mathilde efter 4 uger.
Vores biograftur i Kochi var langt fra en normal indisk biograf ! Vi var inde og se en 3 timer lang film på tamil, som vi ikke fattede noget som helst af. Til gengæld var der en del musikvideo-lignende sange og danse og hver gang der skete noget sjovt, var der en hel biograf fyldt med indiske mænd, som hujede, klappede piftede og råbte af lærredet. Vores billetter kostede ca. 8 kr og popcorn og sodavand det samme. Om aftenen startede vi til kirkekor i en kristen kirke, super hyggeligt og rimelig højt niveau, nu håber jeg bare at jeg kan følge med hver onsdag aften.
I den her uge har vi købt mapper til børnene i lektiecafeen, kopieredes opgaver og arrangeret en temalørdag med høvdingeboldturnering. Alt var klart torsdag da vi startede efter ferien, men pga. endnu en festival er der næsten ingen børn helt frem til tirsdag.
-Det er første gang den indiske tid, sådan virkelig har gået mig på.
-Det er første gang den indiske tid, sådan virkelig har gået mig på.
Vi har brugt vores lørdag på at bestige en kæmpestor sten med 600 trapper for at komme op til et lille tempel på toppen. På vejen op: mistede vi en af inderne der gav pga. trapperne, Mathildes vandflaske gik til aberne og Hannas kjole samt taske har fået huller efter en stor abe bed i det. Lidt en skræmmende tur pga. alle aberne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar